Indberetning af skade eller havari på en vindmølle

Sker der et havari på en vindmølle, eller opstår der større skader, der anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko, skal dette straks indberettes til Energistyrelsen. Yderligere oplysninger om indberetningen findes i bilag 6 til bekendtgørelsen.

Før vindmøllen sættes i drift igen, skal vindmølleejeren desuden:
- udbedre de fejl ved vindmøllen, der er årsag til skaden og eventuelle følgeskader,
- foretage en funktions- og sikkerhedsafprøvning af vindmøllen, og
- orientere Energistyrelsen om, at der er sket udbedring af fejl samt foretaget funktions- og sikkerhedsafprøvning. 

Indberetning af skade eller havari 

Indberetningsblanketten og fotodokumentation samt eventuelle andre relevante bilag sendes til info.cas@ens.dk.

 

Godt at vide

Eksempler på skader, som anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko og derfor skal indberettes:

  • Stop af vindmølle grundet havaririsiko
  • Nedfald af vinger eller vingedele
  • Nedfald af bolte eller andre komponenter
  • Skader, der resulterer i brand, eller at vindmøller kører løbsk
  • Totalhavari