Info | Lovkrav og standardisering | Rådgivende Udvalg

Teknisk certificering og servicering af vindmøller

På Energistyrelsens side for teknisk certificering og servicering af vindmøller finder du information om gældende regler og forpligtelser vedrørende certificering og servicering af vindmøller.

Du finder desuden lister over, hvilke servicevirksomheder, der må foretage lovpligtig service på specifikke vindmølletyper, hvilke virksomheder der må certificere servicevirksomheder, certifikater til vindmøller og vindmølleprojekter samt hvilke virksomheder, der må certificere vindmøller og vindmølleprojekter.

Du finder endvidere information om procedurer for ansøgning til Energistyrelsen om godkendelser af visse servicevirksomheder og certificerende virksomheder, fornyelser til egenservice samt information om indberetning af servicebesøg.

Endeligt finder du et overblik over regler og internationale standarder med relevans for bekendtgørelsen samt omtale af Energistyrelsens rådgivende udvalg, der bistår styrelsen med løbende vurdering af bekendtgørelsens faglige indhold.

Teksten på hjemmesiden er kun vejledende. De gældende regler kan findes i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering og er yderligere beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen.

 

Ny bekendtgørelse er trådt i kraft 01. juli 2023

Bemærk, at bekendtgørelsen om teknisk certificering og servicering er blevet opdateret. Ændringerne i  bekendtgørelsen henviser primært til opdaterede versioner af standarder og certificeringsprocedurer, der bygger på internationale tekniske standarder (udgivet af IEC) og certificeringsprocedurer (udgivet af IECRE). Derudover er visse bestemmelser vedr. servicering og udstedelse af påbud revideret. 

 

Ekstraordinær mulighed for godkendelse som servicevirksomhed til pitch-reguleret Osiris 10 og KVA 10 vindmølle. Læs mere under godkendelse af servicevirksomhed

På denne side kan du bl.a. finde:

Liste over service­virksomheder god­kendt eller cer­tificeret til at udføre service i Danmark

Lister over  vindmølle­certifikater og projekt­certifikater

Diverse ansøgnings- og ind­be­ret­nings­blan­ket­ter

 

 

Godt at vide

Certificering & Servicering (CAS) er Energi­styrelsens side for teknisk cer­tificering og servicering af vindmøller.